Bindeballe Købmandsgård

Der er ikke mange steder tilbage, hvor man kan handle ind, mens man står omgivet af autentisk inventar fra 1900-tallets begyndelse. Bindeballe Købmandsgård i Randbøldal fungerer både som levende forretning og som Danmarks største købmandsmuseum med cirka 6.000 registrerede udstillingsobjekter. Det er samtidig landets ældste igangværende købmandsgård, der har drevet handel uafbrudt siden september 1897. At sådan et sted ikke bare overlever, men trives, fortæller noget væsentligt om Vejle-områdets karakter.

Købmandsgården blev grundlagt af Jeppe Kristensen samtidig med etableringen af Vejle-Vandel jernbanen. I slutningen af 1800-tallet var jernbaner katalysatorer for lokal udvikling — stationer skabte handelspladser næsten fra den ene dag til den anden. Placeringen i Vejle Ådal mellem Vejle og Billund gjorde stedet til et naturligt knudepunkt, da jernbanen åbnede for nye handelsmuligheder i et område, der ellers var præget af landbrug og mindre bebyggelser. Selv da jernbanen blev nedlagt i 1957 — et tidspunkt, hvor bilen for alvor overtog som transportmiddel — fortsatte handelen. Det er et vidnesbyrd om, at købmandsgården havde skabt sin egen berettigelse uafhængigt af togforbindelsen. Mens mange stationsbyer oplevede tilbagegang efter jernbanens lukning, formåede Bindeballe at fastholde sin funktion.

I 1973 overtog Maja og Reinholdt Jensen købmandsgården. Reinholdt havde arbejdet som assurandør i 34 år, så springet til dagligvarehandel var en markant forandring — fra kontorarbejde og forsikringspolicer til disk og varebestilling. Parret så dog potentialet i ikke bare at drive forretning, men også at bevare et stykke handelshistorie. De begyndte systematisk at renovere ejendommen og indsamle gammelt butiksinventar fra omkring 1900-tallet, hvilket lagde grunden til den museale dimension, stedet har i dag. Det var et usædvanligt projekt på et tidspunkt, hvor 1970'ernes moderniseringstrang ellers betød, at gammelt inventar typisk endte på lossepladsen.

At Vejle-området rummer Danmarks største købmandsmuseum, siger noget om regionens forhold til sin egen historie. Hvor mange byer river gamle forretningsejendomme ned for at give plads til nybyggeri, er der her blevet investeret i at bevare og dokumentere en handelsform, der ellers er ved at forsvinde. Det står i kontrast til Vejles centrum, hvor detailhandelen er koncentreret i moderne rammer, og hvor gamle butiksmiljøer stort set er forsvundet. De frivillige ildsjæle, der i dag udgør foreningen Den Selvejende Institution Bindeballe Købmandsgård, formidler årligt historien for mellem 80.000 og 100.000 gæster. Det besøgstal placerer stedet som en væsentlig attraktion i kommunen.

Maja Jensen døde i 2005, og Reinholdt fulgte efter i 2009, da han døde på Vejle Sygehus efter kort tids sygdom, 84 år gammel. Men parrets vision lever videre. Allerede i 2003 havde de foræret købmandsgården til den selvejende institution, der sikrer, at stedet ikke kun er afhængigt af enkelte personers engagement, men kan drives videre som et fælles projekt. Det var en beslutning, der vidner om fremsyn — mange tilsvarende steder lukker, når drivkræfterne bag forsvinder.

For os, der bor i Vejle-området, er Bindeballe Købmandsgård mere end et nostalgisk tilbageblik. Det er et eksempel på, hvordan lokalhistorie kan formidles uden at blive mumificeret. Kombinationen af aktiv handel og museum skaber en autenticitet, som rene museer sjældent opnår. Man handler ikke i en rekonstruktion, men i et sted, hvor kontinuiteten fra 1897 til i dag faktisk er reel. Det gør en forskel, når man står ved disken.

Stedet minder os også om, hvor radikalt detailhandelen har ændret sig. De 6.000 udstillingsobjekter dokumenterer en tid, hvor købmanden kendte sine kunder personligt, og hvor sortimentet afhang af, hvad der kunne leveres med tog eller hestevogn. Senere med lastbil, men stadig i et tempo og en skala, der er ufatteligt langt fra nutidens logistiksystemer. At denne handelsform har overlevet i over 125 år i Randbøldal — blot nogle kilometer fra Vejles shoppingcentre og supermarkeder — gør besøget relevant, uanset om man primært kommer for historien eller bare for at handle. Det er sjældent, at kontrasten mellem fortid og nutid kan opleves så direkte.